Tager imod samtaler — næste engagement starter Q3 2026
← Alle cases
Enterprise SaaS / MarTech Januar 2025 — Marts 2026

Kommerciel stabilisering og turn-around af international enterprise-portefølje

Encodify · Interim CCO · Norsk-ejet koncern (DK/UK/ES)

Commercial Turnaround M&A Hypercare SaaS Metrics Cross-border Operations Enterprise CRM
  • Virksomhed & branche: Encodify (norsk-ejet koncern med afdelinger i Spanien, England og Danmark) · Enterprise Software
  • Rolle & periode: Interim CCO · Januar 2025 – Marts 2026
  • Ansvarsområde: Direkte ledelsesansvar for 5 kommercielle specialister og Engagement Managers fordelt på tværs af Spanien, UK og Danmark. Enterprise-portefølje på 15 virksomheder med 2,4 mio. kr. i MRR.
  • Strategisk mandat: Indsat i en akut krisesituation efter opsigelse af tidligere CRO med reference til CEO. Opgaven var at stabilisere kundemassen, genforhandle hensygnende kontrakter og gøre koncernen salgsklar (M&A).

Ved indtrædelsen var selskabet præget af økonomisk ustabilitet, og ejerkredsen havde en bunden plan om at sælge virksomheden hurtigst muligt. Den kritiske enterprise-portefølje var i akut høj risiko for total kundechurn, understøttet af en kritisk lav kundetilfredshed (cNPS på blot 6 ud af 100).

En dybdegående kvalitativ analyse og personlige interviews med samtlige 15 enterprise-kunder afdækkede en række fundamentale, strukturelle svigt:

  • Driftsmæssig ustabilitet: Konstante fejl i tidsregistrering og mangelfuld ekstern kommunikation omkring organisationens tilstand.
  • Teknisk gæld og leverancefejl: For mange tekniske fejl i it-leverancerne, manglende roadmap-forståelse og manglende internt samarbejde mellem platform- og konsulentforretningen.
  • Scoping- og estimeringssvigt: Konsekvente fejlestimeringer i salgs- og scoping-fasen, hvor projekter landede mere end 60% over det aftalte budget.
  • Tab af kontinuitet: For hyppige udskiftninger af tekniske nøgleresurser samt fravær af overordnet projektledelse.

Operationel hypercare og relationsstyring

  • Gennemsigtighed og kvalitetskontrol: Etablering af et kompromisløst tætkontakts-program til kunderne baseret på direkte adgang, proaktiv telefonisk opfølgning og personlig validering af alle fakturaer og tidsregistreringer før afsendelse.
  • Kulturel tilpasning i frontlinjen: Imødekommelse af de danske enterprise-kunders krav om national forankring ved at indsætte dedikerede, dansksprogede Engagement Managers på de kritiske accounts.

Tværgående proces- og governanceoptimering

  • Stram prioritering (Most Win Customers): Udarbejdelse af en stringent, kommerciel prioriteringsmatrix i tæt samarbejde med CEO.
  • Kvalitetssikring af scoping: Udvikling og implementering af helt nye, databaserede processer for it-scoping og projektestimering i direkte samarbejde med koncernens COO.
  • Teknisk brobygning og roadmap: Etablering af et fast, tværgående ledelsesforum i samarbejde med CTO med fokus på at strukturere den eksterne kommunikation om nye softwarefeatures.
  • Decentraliseret økonomisk mandat: Tildeling af direkte økonomisk kompensationsmandat til de enkelte Engagement Managers for øjeblikkeligt at kunne afbøde utilfredshed.

Kvantitative resultater

  • Stabilisering af 2,4 mio. kr. i enterprise MRR: Genforhandling og sikring af porteføljens 15 strategiske enterprise-kontrakter under historisk svære rammebetingelser.
  • Håndtering af churn-risiko — kun én kunde tabt: Flyttede porteføljen fra overhængende churn-risiko (cNPS 6/100) til en neutral eller svag utilfredshed med en dokumenteret opadgående kurve.
  • +75% vækst i konsulentsalg: Skabte i tæt samarbejde med COO et markant meresalg på konsulentydelser i den eksisterende kundebase — fra 400.000 kr. til 700.000 kr. månedligt.

Kvalitative resultater

  • Salgsklar og stabiliseret organisation: Succesfuld overlevering af en stabiliseret, gennemsigtig og vækstende forretning til den nye direktion.
  • Struktureret overdragelse (M&A hypercare): Gennemførte et flydende og kontrolleret 2-måneders onboarding- og overleveringsforløb af den permanente CCO/COO.
  • Reetableret international synergi: Genopretningen af de tværgående teammøder på tværs af landegrænserne (Danmark, Spanien, UK) nedbrød de interne siloer.

Skriv hvis du genkender dig selv i denne case. Uformelt, uden forpligtelse.